Bavnehøj – det sociale samlingspunkt

Majken Lundberg og Anders Skriver, forældre på Bavnehøj

Majken Lundberg og Anders Skriver med deres mellemste søn Mathias, der går i
6. klasse på Bavnehøj Skole.

Majken Lundberg og Anders Skriver er ikke i tvivl. Bavnehøj Skole har været et rigtig godt valg til deres tre drenge. Både socialt og fagligt lever folkeskolen op til forventningerne.

Da den ældste søn Jeppe var klar til skolestart, var det naturligt, at han skulle gå på den lokale distriktsskole få kilometer fra familiens hjem. Dels ville Majken Lundberg og Anders Skriver gerne bakke op om folkeskolen, og dels havde de hørt godt om skolen fra deres overboer.

Dermed tog Majken og Anders et valg, der på villavejen i Valbys forfatterkvarter ikke altid er det typiske. Her sender mange nemlig deres børn på områdets privatskoler.

Parret føler, at det i mange tilfælde er falske forestillinger og uprøvede fordomme, der får folk til at fravælge folkeskolen. Derfor tager de sig gerne tid til at fortælle om deres erfaringer og oplevelser med Bavnehøj Skole, hvor Jeppe i dag har fået selskab af sine to brødre Mathias og Andreas i skolegården. De tre drenge går i 9., 6. og 3. klasse.

Både fællesskab og plads til forskellighed

Udover kort afstand til både skole og legeaftaler hos klassekammeraterne, flotte faciliteter og et passende antal elever i klasserne, var der en særlig detalje, der vejede tungt, da folkeskolen vandt over alternativerne.

For Majken og Anders er det vigtigt, at deres drenge knytter venskaber med børn, der har vidt forskellige baggrunde og forudsætninger i bagagen. Det er der rig mulighed for på Bavnehøj skole.

“Når vi ser på vores vennekreds, rummer den folk, der ligner os selv. Derfor kan vi i vores daglige liv ikke selv give vores børn den mangfoldighedsoplevelse, som vi synes, det er vigtigt, at de får, så de kan kende og forstå hele det samfund de er en del af,” siger Majken, og Anders supplerer:

“Er der noget sted i samfundet, der kan sikre den såkaldte sammenhængskraft og fællesskab, så er det folkeskolen. På Bavnehøj er der en blandet palet af elever – både socialt og etnisk, og jeg synes, de får en masse forståelse for forskellighed. Jeg har snakket med forældre, der fravælger skolen pga. andelen af tosprogede elever, men som andelen ser ud nu, synes jeg, det er synd at fravælge Bavnehøj. Og så er man jo med sit skolevalg selv med til at bestemme, hvor mange etnisk danske børn, der går på skolen.”

Isma, Bilal, Klara og Villads i top
Majken Lundberg og Anders Skriver

For Majken og Anders har mødet med Bavnehøj Skoles mangfoldighed været en god øjenåbner.

En af de ting, der ofte bekymrer forældre, når skoleindskrivningen står for døren, er andelen af tosprogede elever på Bavnehøj Skole. Den udgør pt. omkring 40 procent, og det kan få forældre til at frygte for det faglige niveau. Den nervøsitet kan parret godt sætte sig ind i, men virkeligheden har afsløret et mere nuanceret billede.

“Der er en eller anden ubehagelig tendens til at gøre det at være tosproget lig med ressourcesvag. Vi oplever tværtimod, at der i flere tosprogede familier er en meget stor respekt om uddannelse og skole. Forældrene er ambitiøse, og der er en seriøsitet omkring, at ens børn skal klare sig godt i uddannelsessystemet,” slår Anders fast.

“Som etnisk dansk forælder skal man vænne sig til, at nogle af de bedste til læsning i klassen ikke kun hedder Villads og Klara, men også Isma og Bilal. Det oplever vi, og det gør, at man som forælder ikke bliver nervøs for fagligheden. Det er en rigtig god øjenåbner, for man falder også nemt selv i alle de negativt vinklede historier, der kører i medierne,” fortæller Majken.

Forskelle giver fede diskussioner

“Mangfoldigheden kan faktisk tilføre undervisningen i flere forskellige fag noget ekstra. Når de refererer fra nogle af de diskussioner, de har haft i religions- og samfundsfagstimerne, så kan man jo høre, at der har været gang i den på en anden måde, end i min egen etnisk “hvide” skole fra 1980’ernes Ballerup. De kulturelle og religiøse forskelle gør, at de bliver udfordret i forhold til, hvad der er normalen for os og vores omgangskreds,” fortæller Majken, der i flere tilfælde har bemærket, at sønnerne ikke selv tager notits af de nationale nuancer.

“Jeg kan huske engang, hvor jeg brugte ordet etnisk minoritet over for min ældste søn, der blev lidt forvirret og spurgte, ‘hvad er det?’. Og der stod jeg og tænkte ‘ja, det er jo 30-40 procent af dine klassekammerater’. Jeg tror, mine børn kommer til at tænke mindre i ‘vi’ og ‘dem’, når de går på en skole som Bavnehøj, og det, er jeg overbevist om, er en styrke for dem fremadrettet i livet.”

Fagligheden skal være i orden

Selvom det værdisæt, der danner rammen om familielivet i villa-lejligheden, stemmer bedst overens med folkeskolen, har det alligevel været helt afgørende for Majken og Anders, at de i valget af Bavnehøj Skole frem for en privatskole ikke er gået på kompromis med det faglige niveau.

“Jeg går 100 procent ind for folkeskolen, men jeg synes også, det er utroligt vigtigt, at folkeskolen leverer kvaliteten, og her tænker jeg på fagligheden. Ja, folkeskolen er et sted, hvor vi alle kan være sammen, men den skal også være et sted, hvor vi har nogle store ambitioner om, at eleverne skal være skide dygtige,” fremhæver Anders.

På det område har Bavnehøj Skole ikke skuffet. Engagerede lærere har med alle tre drenge været så hurtige til at få læsningen på gled, at det hver gang er kommet bag på Majken og Anders. Samtidig er skolen god til at tage hånd om de elever, hvor der på hjemmefronten ikke er så mange ressourcer til at bakke op om skolegangen.

“I den forbindelse synes jeg kun, det er fint, hvis vores børn kan være med til at løfte elever, der kommer fra ikke boglige hjem,” understreger Anders.

Ligesom på alle andre skoler er det hele naturligvis ikke en dans på roser. Konflikter, tvister og lærere, man er mindre glade for, er der naturligvis også på Bavnehøj.

“Men vi oplever, at det er en skole, der er lydhør og hurtig til at reagere, hvis man som forælder ringer og gør opmærksom på et problem. Dagen efter ens henvendelse bliver man selv ringet op og får at vide, hvad der er sat i værk,” fortæller Anders.

“Vores børn er glade og trygge, og i forhold til fagligheden kan vi gennem de nationale tests se, at vores børn scorer, som vi forventer. Og der er flere gange, hvor vi er positivt overraskede. Ved skole-hjem samtalerne får man i forhold til læsning og forståelse et skema, hvor man kan se, på hvilket niveau ens barn ligger. Det er trygt, at man på den måde kan følge deres udvikling,” siger Majken og slutter med at slå fast, at hun håber flere etnisk danske forældre får lyst til at sende deres børn på Bavnehøj.

“Det er ikke et valg, man træffer, på bekostning af ens barn, men til gavn for det. Hvis vi kunne se, at det ikke var godt for vores børn, så gjorde vi det jo ikke. Det er altså ikke farligt. Det er trygt, godt og lærerigt – også for os forældre.”