Grøndalsvængets Skole

fodboldRørsangervej 29
2400 København NV
38 34 93 50
mail@gvs.kk.dk

www.gvs.kk.dk

 

Grøndalsvængets Skole ligger på Rørsangervej med udsigt til grønne omgivelser. Her er der små høje, som børnene kan lege på, et hus med høns, undulater og nymfeparakitter samt små haver, hvor eleverne kan dyrke grønt.  Skolen bruger områderne som del af skolegården og til undervisning.

Hønsebur på Grøndalsvængets Skole

Skoleleder på Grøndalsvængets Skole kigger på høns sammen med en flok elever.

Faglokalerne på Grøndalsvængets Skole er nyrenoverede. Der er smartboards i alle klasser, og skolen har et velfungerende og innovativt skolebibliotek og pædagogisk læringscenter.

Idræt og bevægelse

Grøndalsvængets Skole lægger stor vægt på idræt og bevægelse.

I august holder Grøndalsvængets Skole deres lokale idrætsdag Rend og Hop for alle skolens elever, mens de i oktober deltager i skolernes motionsdag.

Skolen har desuden en volleyballklub tilknyttet, som en lærer på skolen har drevet på frivillig basis i omkring 20 år. Klubben er for drenge og piger fra 5. klasse.

Innovation og høj faglighed
På Grøndalsvængets Skole lærer man noget.

Klar – parat – læring!

På Grøndalsvængets Skole har eleverne mange undervisningstimer, og fagligheden prioriteres højt.

For de større klasser afholdes der kurser i Nanoteknologi på Københavns Universitet, og eleverne holder oplæg på engelsk i ind- og udland, hvilket har inspireret andre skoler.

Elever har også mulighed for at samarbejde med Microsoft og CBS, og flere elever er nu i gang med en karriere inden for programmering.

Skolen tilbyder desuden valgfaget TurboScience, som skal øge elevernes interesse og kompetencer inden for de naturvidenskabelige fag.

Traditioner og tilbud

Der er mange traditioner på Grøndalsvængets Skole. Udover idræts- og motionsdag holder skolen også høstfest med markedsdag i september. I oktober fejres FN-dagen, og op mod jul er der Luciaoptog, fællessamling og en julekomedie, som 6. klasserne hvert år opfører for alle på skolen.

I forårshalvåret er der fernisering, hvor 3.-6. klasse udstiller. Skolen afholder også en featureuge for 0.-8. klasse, som elevrådet er med til at bestemme indhold og emne for.

Hvert år udgiver skolen desuden en skolekalender til alle skolens elever. Kalenderen indeholder information om Grøndalsvængets Skole, og dens for- og bagside er et resultat af en konkurrence blandt skolens elever.

Idræt og bevægelse i undervisningen

Grøndalsvængets Skole lægger stor vægt på idræt og bevægelse i undervisningen.