En forening med fodaftryk fra skolegård til bormesterkontor

Brug Folkeskolen har det seneste årti markeret sig på folkeskoleområdet i København. Indsatsen har sat sine spor i skolernes centrale maskinrum lige fra skolelederens stol til de politiske gemakker.

For 10 år siden var det ikke elever, der manglede på Rådmandsgades Skole på Nørrebro. Omkring 100 nye børn blev hvert år skrevet op til skolestart i det mytologiske kvarter – nok til at fylde 4 spor. Alligevel var bekymringen stor hos skolens leder, Lise Egholm. For fordelingen haltede.

liseimidtendok

Lise Egholm midt i flokken af kommende skolebørn og deres familier til et af skolens og Brug Folkeskolens fælles arrangementer i 2012.

”Ud af de 100 børn, der startede, var vi heldige, hvis kun 80 af dem var tosprogede. Det var et kæmpe problem”, fortæller Lise Egholm.

Den negative udvikling accelererede

Danske forældres fravalg af folkeskolen lavede ridser i de faglige resultater, sociale problemer tog styringen, og snart begyndte også flere lærere at vende pegepinden i retning af nye jobmuligheder.

Alvoren var også nået til Københavns Rådhus. Situationen på Rådmandsgades Skole var nemlig ikke enestående.

”Der var en accelererende udvikling, der gik i mod, at befolkningsgrupperne gik fra hinanden. Den etnisk danske middelklasse søgte mod privatskoler og andre folkeskoler på Østerbro”, forklarer souschef i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Søren Hegnby.

Kommunen tog imod med skepsis

I 2003 sad Søren Hegnby som kontorchef for den nu nedlagte afdeling Integration og Mangfoldighed og var dermed den første embedsmand, der fik præsenteret Brug Folkeskolens ambitioner om at starte et omvendt integrationsprojekt for at få de etnisk danske elever tilbage i folkeskolen.

Selvom de planer langt hen af vejen var i tråd med det, der blev arbejdet for i både forvaltning og på skolerne, var kommunen ikke meget for at støtte initiativet i starten. Og til de første møder var Søren Hegnby derfor blevet instrueret i at give udtryk for skepsis over for Brug Folkeskolen.

Politisk tæft og personligt engagement

Den kommunale pengekasse og anerkendelse blev dog lirket op til sidst. Ikke mindst på grund af foreningens benarbejde i de politiske kulisser.

”Jeg oplevede, at foreningen blev ledet med stærk hånd af Mette Kirk, som i den grad trak på sine politiske relationer i arbejdet med at drive og udvikle foreningen”, siger Søren Hegnby, som var med på Brug Folkeskolens sidelinje som samarbejdspartner i foreningens første 7 år.

Søren Hegnby i Brug Folkeskolens kontor på Søllerødgade 33 hvor modtagelsen af Integrationsprisen fejres.

Søren Hegnby i Brug Folkeskolens kontor på Søllerødgade 33 hvor modtagelsen af Integrationsprisen fejres.

”Jeg har altid nydt at komme i foreningen. Folkene i den brænder virkelig for det og er personligt engagerede, så samarbejdet var meget berigende. Og jeg havde stor tillid til foreningen. Både forvaltning og Brug Folkeskolen arbejdede på et svært projekt. Desværre var resultaterne ikke tordnende gode, og jeg vil ikke sige, at nogen af os var i nærheden af at være en succes for 3 år siden”.

Kendskab giver venskab

Mens indfrielsen af de kommunale mål lod vente på sig, var Brug Folkeskolen og de aktive forældre på det tidspunkt i fuld gang med at sætte gang i udviklingen rundt om på skolerne. Det afgørende nye, som foreningen bragte på banen, var netværkstankegangen. Idéen om, at valget af den lokale folkeskole kan blive naturligt og trygt, når forældre samles i flok og får skabt relationer inden skolestart. Og visionen om, at forældre kan præge rekrutteringen ved at gå forrest som ambassadører for skolen.

”I virkeligheden er det jo banalt. Kendskab giver venskab”, siger Lise Egholm.

Hun oplevede, at profileringen af Rådmandsgades Skole blandt kommende forældre fik nyt liv efter Brug Folkeskolen kom til. Dialogmøder, teaterforestilling og fællesspisning skabte et forum, hvor kommende skoleforældre kunne mødes, komme ud med deres bekymringer og få svar på, hvordan skolerne greb udfordringerne an i praksis.

”Brug Folkeskolen har hjulpet mange skoleledere til at få øjnene op for forældrevinklen, og hvor afgørende den er, når man kommunikerer som skoleleder. Jeg synes, at vi er blevet dygtigere skoleledere af det. Der er blevet skabt en vigtig dialog mellem skoler og forældre. Og det tror jeg ikke, var lykkedes uden dem”.

Borgmester: Vi kæmper for samme sag

 

anne og frank

Overborgmester Frank Jensen og Børne- og Ungeborgmester Anne Vang til Brug Folkeskolens Flash mob aktion på Rådhuspladsen i 2010

Netop dialogen fremhæver Københavns Børne- og Ungdomsborgmester, Anne Vang, som en af foreningens vigtigste indsatser.

”Vi kæmper for den samme sag – nemlig den blandede folkeskole, men med forskellige midler. Mens vi på rådhuset kan arbejde for at skabe de bedste rammer for byens folkeskoler, så de bliver attraktive, har Brug Folkeskolen mulighed for at komme helt tæt på de forældre, der skal vælge skole til deres barn. Derfor er Brug Folkeskolen et vigtigt supplement til det arbejde, vi laver i Børne- og Ungdomsforvaltningen”, siger Anne Vang og fremhæver sidste års distriktsændringer som et godt eksempel.

Da forældre, der oprindeligt hørte til Guldberg Skoles distrikt, blev flyttet over til Blågård Skole, lød der et ramaskrig i lokalområdet. Blågård Skole har – ganske ufortjent – kæmpet med et dårligt ry som ghettoskole, og flere forældre var bekymrede for den nye distriktsskole. Brug Folkeskolen arrangerede et møde, hvor disse forældre havde mulighed for at stille spørgsmål og høre om Blågård Skole fra de mennesker, der kender den bedst – nemlig de lokale forældre, hvis børn allerede går der. Jeg har ladet mig fortælle, at det var en øjenåbner for mange, som ellers ville have valgt Blågård Skole fra. Den slags dialog og oplysningsarbejde er Brug Folkeskolens helt store styrke”.

Stor forandring på Rådmandsgade

Udfordringerne for den Københavnske folkeskole er fortsat store. Hvert fjerde barn i hovedstaden går på privatskole – primært de såkaldt ressourcestærke.

På Rådmandsgades Skole er der dog en verden til forskel på situationen i 2003 og i dag. Helt præcis en stigning i andelen af etnisk danske elever på 30 procent. Dermed kunne Lise Egholm i marts give skolelederstafetten videre med udsigten til, at fordelingen i næste års 0. klasser bliver lige mellem etnisk danske og tosprogede elever.

Selv er hun er gået på pension efter 18 år i spidsen for Rådmandsgades Skole – heraf 10 i tæt samarbejde med Brug Folkeskolen.

”Jeg er fuld af ros over for foreningen og har været meget, meget glad for det samarbejde, vi har haft. Jeg har særligt arbejdet meget sammen med Mette Jeppesen (projektmedarbejder på Nørrebro, red.), som jeg synes er hamrende dygtig både som kommunikator og til at styre en proces, som den vi har været igennem”, siger Lise Egholm.

”Jeg er helt overbevist om, at tilgangen af etnisk danske børn ikke var lykkedes uden Brug Folkeskolens hjælp. At tiden har ændret sig skyldes i høj grad den græsrodsstemning, forældrene satte gang i. Jeg er også meget begejstret for den måde, de har fået italesat Nørrebro på en ny måde. Det har været med til at give en stolthed til en bydel, som ellers har været præget af et dårligt ry. De har løftet kvarteret ved at få forældrenes stemme på banen”.

Af Mette Jensen