Morgenmad i klassen

Morgenmad i klassen er et hyggeligt og enkelt arrangement, der ikke kræver megen forberedelse. Det vil ofte vare en times tid, hvorefter forældrene tager videre, og børnenes skoledag begynder.

For at så mange forældre som muligt kan deltage, er det en god idé at lave det på forskellige ugedage 2-4 gange om året.

Morgenmaden kan kombineres med påske- eller juleklip, udstillinger i klassen eller andre aktiviteter, hvor der er en anledning til at invitere forældrene med i skole.

Nogle skoler afholder skolelørdage 1-2 gange om året, hvor eleverne skal møde og forældre ofte er inviteret hen på skolen for at se en udstilling eller lignende. Lørdag er generelt en dag, hvor langt de fleste forældre har mulighed for at deltage, og man kan med fordel overveje et morgenmadsarrangement i klassen på en skolelørdag.

Hvordan arrangeres det?

Det kan være læreren der tager initiativet, men ofte er det en eller flere i forældregruppen.

Morgenmaden kan arrangeres på forskellige måder. En udgave er, at forældrene fordeler indkøb af kaffe, te, smør, syltetøj, frugt og brød mellem sig. I kan sætte en seddel op i klassen, hvorpå  forældrene skriver, hvad de medbringer, eller I kan koordinere det på intra.

En anden mulighed er at uddele opgaverne efter børnenes fødselsdage. Se hvordan HER.

Tag selv kopper med eller køb plastickrus for klassekassens penge, hvis der er enighed om at bruge pengene til den slags.