Formandens 10 års tjek

Hvad er det for en forening, der i år kan fejre sin første runde fødselsdag? Brug Folkeskolens formand, Bente Haugbøl, giver svaret her.

BenteFor Bente Haugbøl spiller folkeskolen en helt central rolle. Ikke nok med at hun dagligt står bag katederet på Herlev Byskole – når klokken ringer ud, er hun også på det private og personlige plan engageret i at gøre folkeskolen endnu bedre.

”I mine øjne er folkeskolen en vigtig samfunds- og dannelsesinstitution, som desværre ikke altid får lov at komme til sin ret. Den vil jeg gerne være med til arbejde for og værne om – både som lærer og som mor”, forklarer Bente Haugbøl.

Af den grund begyndte hun at tage aktiv del i Brug Folkeskolens aktiviteter, da sønnen for 3 år siden skulle starte i den lokale skole. I dag sidder hun som formand på andet år og er sammen med resten af bestyrelsen, 2 projektmedarbejdere og 10 håndfulde aktive forældre med til at tegne fremtiden for forældreforeningen.

Hvad er det for en forening, der i år kan fejre sin første runde fødselsdag?

”Det er en velfungerende forening, som i løbet af de 10 år er lykkedes rigtig flot – i tæt samarbejde selvfølgelig med skoler, forvaltning og politikere. Brug Folkeskolen har udført et stort arbejde for at forbedre rekrutteringen på en række udfordrede skoler i København, og vi kan se, at flere forældre i højere grad vælger disse skoler til, og at elevsammensætningen dermed er blevet mere blandet”.

Hvad har været kilden til disse resultater?

”De ildsjæle, der tog teten i starten og gik forrest, har selvfølgelig en stor del af æren for, at foreningen eksisterer i dag. Men det har også været afgørende, at foreningen med tiden blev organiseret med ansatte og sekretariat. Det har gjort, at vi i højere grad har været i stand til at komme ud med foreningens budskaber og være en politisk stemme for de forældre, som oplever udfordringer på deres børns skoler”.

Hvad kan forældre bidrage med til skolerne?

”De mange frivilliges indsats er fuldstændig ubeskrivelig. I og med at forældrenetværkene er lokalt forankrede, kan vi reagere hurtigt. Det så vi senest med distriktsændringerne på Nørrebro sidste år, hvor vrede, frustration og rygter hurtigt bredte sig blandt de berørte forældre. Her betød det virkelig noget, at forældre fra skolerne delte ud af deres erfaringer. En skoleleder, lærer eller politiker har ikke den samme troværdighed. Ved at fortælle om vores valg er vi med til at legitimere folkeskolen og skabe identifikation hos de forældre, der står midt i skolevalget”.

Hvordan har Brug Folkeskolen udviklet sig siden starten for 10 år siden?

”Foreningen er blevet aktiv i flere bydele. Udover Nørrebro er der nu også aktive forældrenetværk på Amager og i Bispebjerg og Sydhavnen. Samtidig er arbejdet med rekruttering efterhånden implementeret så godt, at fokus også er stillet ind på nye udfordringer. Bl.a. har vi i stigende grad haft fokus på at udvikle metoder til at forbedre forældresamarbejde og fastholdelse af elever”.

Hvordan ser fremtiden ud?

”Forholdene ændrer sig jo hele tiden. Nu kommer der fx snart en ny reform, og det er sådan noget, der kan ende med at få indvirkning på vores arbejde og indsats, alt efter hvordan den modtages. Forhåbentlig er vi på vej mod en situation, hvor alle dele af København har nogle gode, attraktive folkeskoler, som forældre vil benytte sig af, og som elever har lyst til at blive i. Det bedste vil selvfølgelig være, at en forening som Brug Folkeskolen er overflødig. Men jeg tror nu, at vi vil være her nogle år endnu. Vi oplever en stor interesse for vores arbejde og erfaringer fra skoler og kommuner andre steder i landet, og i København er der fortsat en del udfordringer at tage fat på”.

Hvilke udfordringer?

”For det første skal der gøres en indsats i Sydhavnen, som er foreningens nyeste bydel. Her er det nødvendigt, at der fra politisk hold skabes nogle blandede og bæredygtige distrikter. Vi ser også fortsat en bekymrende stor søgning til privatskoler – også blandt forældre med anden etnisk baggrund, som er bange for, at folkeskolen ikke er god nok eller frygter, at deres børn vil blive stigmatiseret. Derudover vil det være interessant at få styrket samarbejdet mellem skole og børnehaver, så overgangen i forbindelse med skolestart bliver styrket”.

Hvad gør arbejdet det hele værd for dig?

”Alle succeshistorierne. Når skoler, som tidligere har haft få elever, pludselig kan lave tre spor. Hver eneste gang indskrivningstallene viser, at distriktsskolen er blevet det naturlige valg for flere og flere. Eller når man kan se, at det hele kører af sig selv, som det var tilfældet med indsatsen på Amager op til i år. Det gør helt sikkert det hele værd og giver mod på mere”.

Hvad siger Brug Folkeskolens tidligere formænd?

Mød Tina Møllmann Jensen, Suzan Erdogan Borglind og Gitte Jørgensen her. Fra 2003 til 2004 var Nina Stokholm formand og fra 2004 til 2005 var nuværende projektleder Mette Kirk formand for foreningen. Læs mere om Brug Folkeskolens begyndelse her.

[stextbox id=”green” float=”true” width=”600″]

Tina juni 2011Tine Møllmann Jensen

Aktiv i Brug Folkeskolen siden 2008.
Formand for Brug Folkeskolen Amager fra 2009 og for den samlede forenings bestyrelse i perioden 2011 til 2012.

  • Brug Folkeskolens største bedrift i min tid som formand var, at projektet blev udbredt i flere bydele og fandt forskellige former alt efter den enkelte bydels udfordringer og sammensætning.
  • Mens jeg var formand for Brug Folkeskolen var den største udfordring at samle og koordinere indsatsen, så de frivillige kræfter blev brugt bedst muligt.
  • For mig har Brug Folkeskolen betydet, at jeg har haft et netværk af ligesindede forældre, der alle arbejder mod samme mål: Brug og styrkelse af folkeskolen i lokalmiljøet.
  • Hvis det ikke var for Brug Folkeskolen, havde flere forældre vendt folkeskolen ryggen.
  • Brug Folkeskolen er en unik forening, fordi den har udviklet, samlet og publiceret viden om, hvordan forældre kan styrke lokale folkeskoler og nærmiljøer og dermed modvirke polarisering mellem “gode” og “dårlige” skoler og nærmiljøer.

 

[/stextbox]

[stextbox id=”red” float=”true” width=”600″]

Suzan Erdogan Borglind

suzanAktiv i Brug Folkeskolen fra 2009 til 2011.
Formand for Brug Folkeskolen Nørrebro i perioden 2010-2011.

  • Kendetegnende for min tid som formand var, at vi videreudviklede målsætningen om bedre og mere sammenhængende folkeskoler på Nørrebro ved også at arbejde med fastholdelse på de større klassetrin.
  • Den bedste oplevelse som formand for Brug Folkeskolen var at deltage på festivaler i lokalområdet og uddele balloner til børnene. En stor del af charmen ved at bo på Nørrebro er den store mangfoldighed, og den oplever man helt tæt på, når man er ude og repræsentere foreningen.
  • Hvis det ikke var for Brug Folkeskolen, så tror jeg ikke, at forvaltningen havde haft samme bevågenhed på de såkaldte problemskoler. Når man ikke selv har problemerne inde på livet som politiker, er det lettere at trække på skuldrene og lade tingene være, som de er. Her har Brug Folkeskolen helt sikkert fungeret som en lille irriterende sten i skoen.
  • Det, der tiltrak mig ved Brug Folkeskolen, var foreningens budskab om omvendt integration. Det er relevant at pege på de mange fordele ved at forskellige typer af mennesker fra forskellige lag mødes i en fælles offentlig institution. Det er befordrende for et godt lokalmiljø og for et godt samfund.

[/stextbox]

[stextbox id=”alert” float=”true” width=”600″]

Gitte Jørgensen

OLYMPUS DIGITAL CAMERAAktiv i Brug Folkeskolen fra 2005 til 2010
Formand fra 2006 til 2010.

  • Med et enkelt ord kan Brug Folkeskolen beskrives som en forældrestemme.
  • BF’s største bedrift i min tid som formand var at få politikere og forvaltningen til at se skolernes udfordringer med at rekruttere elever i en boligpolitisk sammenhæng – og erkende, at distrikternes sammensætning spiller en væsentlig rolle i arbejdet for at få forældrene tilbage til folkeskolen.
  • For mig har Brug Folkeskolen betydet, at jeg som borger og som mor har kunnet tage aktiv del i at skabe forandring for mit nærområde og gøre en indsats for, at min søn kunne få en faglig og tryg skolegang beriget med de sociale færdigheder, det giver at gå på en mangfoldig folkeskole.
  • Mens jeg var formand for Brug Folkeskolen var den største udfordring at turde blive ved med at italesætte vores holdninger, selvom de mødte stor modstand. Dengang kunne man ikke debattere fordeling og elevsammensætning. Det tabu fik vi brudt.

 

[/stextbox]

Af Mette Jensen