Iman og Bashar, lærere på Blågård Skole

Iman&BasharIman og Bashar er mor og søn og arbejder begge på Blågård Skole. Iman er børnehaveklasseleder på 11. år, og Bashar er fastansat vikar på skolen ved siden af lærerstudiet.

Vi satte de to stævne for at høre, hvad de synes om at undervise på Blågård Skole.

Skolen kan meget mere end bare at undervise

Da Iman kom til Danmark uddannede hun sig til pædagog, og da hun var færdig, ville hun gerne beskæftige sig med integration.

Hun startede i Greve Kommune som integrationsmedarbejder. Så rykkede hun til Blågård Skole, hvor hun nu har sin dagligdag i børnehaveklasserne. Iman fortæller, at hun gerne ville arbejde på Blågård Skole, fordi hun godt kunne lide, at det var en skole med en meget blandet elevsammensætning.

“Jeg synes, der var en god elevfordeling på skolen, da jeg startede, og den er et godt udgangspunkt for integration, hvor man får børnene til at fungere som en gruppe. Jeg ville også gerne tilbyde samfundet nogle af mine erfaringer som mor med minoritetsbaggrund kombineret med min faglige kunnen,” siger Iman.

En specielt god og udfordrende skole

Som lærer i børnehaveklassen lægger Iman stor vægt på, at børnene lærer noget, men også på, at børnene får en medborgerskabsfølelse, og at de skaber et fællesskab på tværs af de forskelle, der er i børnegruppen.

“Mine egne erfaringer med mine børn er, at vi fik adgang til samfundet via skolen, og mine børn fik venner, ligesom min mand og jeg gjorde, og jeg har stadig kontakt med mange fra min første tid i Danmark,” siger hun.

En af de gode oplevelser, Iman fremhæver ved sit job, er mødet hvert år med de kommende børnehaveklasser og deres forældre.

“De giver mig håb for livet og for en bedre integration. Det gør mig altid glad og berørt, og jeg får altid sommerfugle i maven. Jeg synes, at Blågård Skole er en speciel skole på en god måde og på en udfordrende måde. På Blågård Skole er der et stort engagement – det er ikke kun et 37 timers job, men noget som lærerne brænder for,” fortæller hun og fortsætter med at forklare, hvad hun godt kan lide ved forældregruppen på skolen:

“Der er en stor blanding af forskellige nationaliteter, og de forældre, der vælger skolen, er bevidste om deres valg. De vil gerne gøre noget ved selve kvarteret, og der er en gruppe meget aktive forældre, der består af både tosprogede og etnisk danske forældre. De kender skolen, og der er altid gang i forskellige aktiviteter.”

På spørgsmålet om, hvad folkeskolen kan gøre bedre, siger Iman:

“Jeg synes, at fordelingen skal blive bedre, og at alle skoler skal løfte integrationsopgaven for fælles at løfte bl.a. området omkring Blågård Skole. Og så skal alle lære også fokusere på det positive i skolen. Især det positive på Nørrebro og andre områder, hvor der er en meget blandet befolkningssammensætning.”

Grineren at arbejde med de her unger

BasharBashar arbejder som vikar på Blågård Skole på fjerde år. Han har studeret pædagogik på universitet, men har skiftet det studie ud med læreruddannelsen. Det var Bashars mor, Iman, der fik ham ind på Blågård Skole som 19-årig, og Bashar fortæller:

“Efter det første år, tænkte jeg: Hold kæft, hvor er det grineren at arbejde med de her unger,” siger Bashar og fortsætter:

“For mig har det stor betydning i det faglige arbejde, at jeg kan sætte mig i børnenes sted. Og som forældre har man brug for meget viden om, hvad der kræves for at kunne støtte sit barn.”

Man skal skelne mellem sociale og etniske problemer

For Bashar handler udfordringerne omkring Blågård Skole ikke om elevernes etniske baggrund, men derimod om sociale problemer. De etniske problematikker handler mere om, at der kan opstå sproglig forvirring, fx i forhold til at ringe hjem til forældre, der ikke taler så godt dansk.

Bashars baggrund og erfaring gør, at han ved, hvad han taler om. Foruden vikarjobbet på Blågård Skole har han været ung rollemodel i Ung 24, der blev startet af Integrationsministeriet. Senere var han rollemodel i Red Barnet, og bagefter arbejdede han i Børne- og Ungdomsudvalget som gadeplansmedarbejder, og han rådgiver stadig for kommunen ind i mellem. De unge mennesker, som han kalder dem, møder han stadig på gaden og som boksetræner.

Skolen som opholdssted

Iman og Bashar understreger begge, at skolen udfylder mange flere funktioner end bare at være det sted, der undervises. Det handler ikke kun om faglighed, men også om skolen som et åbent rum, både børn og forældre kan bruge uden for almindelig skoletid. Derfor er de også  begge involverede i aktiviteter, der rækker ud over skoletiden.

Ved siden af sin børnehaveklasselederrolle er Iman medarrangør af et forældreinitiativ på Blågård Skole, der hedder Mormøder, og som begyndte for 5 år siden, da en gruppe mødre tog initiativ til at lave et mødested, hvor mødre kunne bruge hinanden og snakke skole på tværs af klasser og årgange.

“De kan hjælpe hinanden, for eksempel med at skrive breve, og de bliver forbilleder for deres børn, fordi børnene kan se, at mødrene snakker sammen på tværs af kulturer og sociale skel. De begynder også at snakke mere om skolegang, og det betyder, at vi får en bedre kommunikation mellem de mange grupper af forældre, der er repræsenteret på skolen og dermed også deres børn,” forklarer Iman.

Dette interview er lavet i forbindelse med Brug Folkeskolens plakatkampagne i 2011.