Ingvild, forælder på Sønderbro Skole

IngvildIngvild er mor til et barn på Sønderbro Skole på Amager.

“Jeg tror, de fleste forældre synes, det er en stor overgang, når deres første barn skal starte i skole. Man er både spændt og bekymret.”

Ingvild fortæller, at det for hendes families vedkommende betød meget, at flere af børnehavevennerne skulle starte på samme skole, og at de mødte nogle forældre til lidt større børn på skolen, som var glade for den. Ingvild havde en rigtig positiv oplevelse med hendes søns skolestart.

“Det er jo altid forskel på klasser, men jeg blev positivt overrasket over den modtagelse vi som forældre fik, da vores søn startede i børnehaveklassen.”

Hvad er vigtigt?

“Jeg tænker, at det værste ens barn kan blive udsat for er mobning, men derudover er det faglige selvfølgelig også rigtig vigtigt.”

Ingvild mener også, at det har betydning, hvordan man som ny elev og forældre føler sig modtaget. Hun forklarer, at det har betydning for klassens trivsel, at man som forælder føler sig imødekommet på skolen og i klassen, og uddyber, at de på Sønderbro Skole er gode til at imødekomme forældre. De bruger intranettet og gør en del ud af at informere og inddrage forældrene.

Dette interview er lavet i forbindelse med Brug Folkeskolens plakatkampagne i 2011.