Lærer-tak i læserbrev

I anledning af Lærerens Dag på fredag får Dyvekeskolens lærere i denne uges udgave af Amagerbladet en tak med på vejen fra en glad far.

“Hjertet i vores folkeskole er lærerne”. Sådan lød det fra Folketingets talerstol, da statsminister Helle Thorning-Schmidt tirsdag holdt sin åbningstale.

Hos Brug Folkeskolen kan vi kun være enige.

Husk derfor, at det på fredag er Lærerens Dag. Her har alle elever og forældre en oplagt mulighed for at få givet gruppen bag katederet den ros, det klap på skulderen og de anerkendende ord for deres arbejde, som de fortjener.

En engageret forælder fra Brug Folkeskolen har i denne uge givet opfordringen videre til Amager Bladets læsere. I avisens onlineudgave kan du på side 43 læse Jørgen Rossens læserbrev, hvor Dyvekeskolens lærere får en tak med på vejen.

Læs Amager Bladet her.