Læring er omdrejningspunktet i en god skolekultur

Lene Rønje blev Rådmandsgades Skoles nye leder i foråret. Brug Folkeskolen har mødt hende til en samtale om, hvor Rådmandsgades Skole er i dag og Lenes visioner for skolens fortsatte udvikling. Og omdrejningspunktet er læring, læring, læring. På alle skolens niveauer.

Af: Mette Jeppesen

Den nye dronning af Rådmandsgades Skole

Den nye dronning af Rådmandsgades Skole, kunne man passende kalde billedet her, som er tegnet af en af skolens elever og overrakt til Lene Rønje i forbindelse med hendes indsættelse som leder på skolen.

I foråret takkede Rådmandsgades Skoles mangeårige karismatiske og til tider kontroversielle leder Lise Egholm af efter en stor indsats for skolen, og gik på pension. Stillingen blev slået op og til bl.a. skolebestyrelsens stor glæde, blev stillingen besat af Lene Rønje.

For Lene er skolen ikke et ubeskrevet kort. Hun har nemlig været henholdsvis afdelingsleder og souschef på skolen siden 2009. Derfor har Lene allerede haft hænderne dybt begravet i skolens udvikling og kultur i nogle år, og den udvikling får hun nu lov til at sætte turbo på, som skolens leder.

En god skolekultur er….

Vi starter med at spørge Lene om, hvad en god skolekultur betyder for hende. Det svarer hun meget prompte på:

”En god skolekultur er en kultur, hvor alle elever er optagede af læring, og at de bliver dygtige. Det bliver de, når de møder et interessant læringsmiljø. Et interessant læringsmiljø er et sted, hvor man bliver udfordret på det sted, man er og hvor der er mange forskellige indgange til læring.”

De fysiske rammer skal understøtte et sådant læringsmiljø, og Lene bringer begrebet visibility på banen. Det betyder, at uanset, hvor eleverne vender blikket hen på skolen, bliver de mødt af billeder, bogstaver, tal og andre ting, der underbygger det, som eleverne arbejder med i undervisningen. Det vil hun have endnu mere af.

Hvordan skaber man så den gode skolekultur? Ifølge Lene handler det om at have flere perspektiver på et godt læringsmiljø. Siden hun startede på skolen, har hun arbejdet systematisk med at skabe en struktur, der underbygger det gode læringsmiljø. Hun mener, at man skal arbejde på flere områder samtidigt, hvis man vil sikre en positiv udvikling. Det handler om elevernes faglighed, det handler om lærernes faglighed og så handler det om at sikre, den trivsel hos eleverne, der skal til for at skabe et rum, hvor læringen bliver optimal. De tre ting går hånd i hånd, og skolen arbejder hele tiden på at udvikle praksis på alle tre områder.
Det gør den bl.a. ved at hvert lærerteam i løbet af et skoleår har tre konferencer, et med hvert af de tre temaer, elevernes faglighed, lærernes faglighed og klassens trivsel. Lærerne vælger selv et område, som de ønsker at udvikle, for hver konference.

Den sociale trivsels betydning for læring

En skoles kerneopgave er selvfølgelig at gøre dens elever så dygtige som muligt, MEN det handler også om social trivsel, understreger Lene.

”Da Lise Egholm blev skoleleder var det en tid med store omvæltninger for skolen. Der kom mange nye familier til kvarteret, og en del familier havde store udfordringer med i bagagen pga. krigstraumer, ingen uddannelse og var på mange måder isolerede.  Derfor har vi haft det store fokus på trivsel. Derudover har det også været vigtigt, at have fokus på at få en bæredygtig elevsammensætning. Det har vi nu – vi har en god blanding af de børn, der er i kvarteret, og vi oplever også, at der sker en udvikling hos vores tosprogede familier, så vi er et helt andet sted i dag end vi var for ti år siden.”

I dag oplever Lene en hverdag på skolen, hvor der er en god omgangstone, fordi alle har fokus på det. Skolen har styrket

Lene Rønje i en mere realistisk version.

Lene Rønje i en mere realistisk version.

deres AKT – område, som er en forkortelse for adfærd, kontakt og trivsel. Omsat til daglig tale betyder det, at man har en række lærere, som er specialiseret i at skabe trivsel for den enkelte elev og for klassen som helhed.

”Nu står vi på et solidt stillads, og det kan mærkes”, fortæller Lene og fortsætter: ”Det er det  rum vi har skabt her, som er en vigtig forudsætning for at god læring kan finde sted, og det er en fordel for alle børn, uanset hvilken social baggrund, man kommer med.”

Høj faglighed hos elever og høj faglighed hos lærere hænger sammen

Skolen har i mange år været inde i en god faglig udvikling, hvor resultaterne først har vist sig i indskolingen med bl.a. rigtigt gode læseresultater, men nu kan resultaterne også aflæses på resten af skolen.

”Jeg oplever, at vores lærere er utroligt omstillingsparate, og det er jo det bedste udgangspunkt at skabe god ledelse ud fra. Lærerne vil gerne blive dygtigere!”

Et af de områder, som skolens lærere arbejder intensivt med lige nu, er at indføre en ”systemisk funktionel linguistik” på skolen. Det vil sige, at der arbejdes med et sprogsyn og en metodik, som skal anvendes i alle fag og som styrker elevernes sproglige kunnen. Det er en metode, som har skabt exceptionelt gode resultater bl.a. i Australien.

”Det vi vil have, er at elever og forældre oplever, at der er tænkt over progressionen, og at vi har fælles fodslag i forhold til fagligheden. Det man får, når man vælger Rådmandsgades Skole er derfor også et langt sammenhængende forløb fra 0.-9. kl”, understreger Lene.

Kreativitet i læring er, at der er forskellige veje ind i det faglige

Rådmandsgades Skole har ofte præsenteret sig selv som en kreativ skole. Det er derfor interessant at høre, hvordan Lene forstår kreativitet i forhold til undervisning?

Lene med lange benHun fortæller, at skolen jo har deres egen Billedskole og at der er Musikskole  på skolens grund, hvor eleverne kan få undervisning lige efter skoletid. Derudover er der den årlige tilbagevendende begivenhed på skolen, nemlig skolerevyen,  som alle elever deltager i. Revyens har fået et gevaldigt løft sidste år, da  skolen har fået et fast samarbejde med Det Kongelige Teater. Det betyder bl.a., at revyen instrueres af en professionel skuespiller og instruktør. Men det er ikke de kreative aktiviteter, der skal være en skoles kerneaktiviteter. Derimod ser hun kreativitet således:

”Jeg mener, at man skal skelne mellem kreativitet som en udøvende aktivitet og så en kreativ tilgang til undervisningen. Når vi taler om det sidste, så betyder kreativitet for mig, at der er forskellige veje ind i det faglige. Det betyder, at man lærer at anskue et problem fra mange vinkler og derfor også bliver dygtigere til at finde løsninger, der er innovative. Så kreativitet og innovation hænger for mig at se tæt sammen.”

Skolen skal renoveres

En god nyhed for skolen er, at skolen endelig har fået midler til en længe ønsket helhedsrenovering. Skolen er således den sidste af Nørrebros folkeskoler, der bliver moderniseret. Lige nu er projekteringen i gang. Lenes ønske er, at det ikke kun kommer til at handle om nye vinduer og maling, men også om, hvordan man renoverer, så skolen får tidsvarende undervisningsmiljøer

oskarSkolen bliver også madskole fra næste skoleår. Dvs. at skolen får sit eget køkken og kantine, hvor alle børn hver dag tilbydes et meget billigt og sundt måltid, ligesom man har det bl.a. på Nørre Fælled Skole og Amager Fælled Skole. Og så har Lene også et stærkt ønske, om den nye madskoles tag kan blive til en have for børnene, hvor der også kan være undervisning, som fx kan blive en del af fagene natur og teknik og hjemkundskab.

Udskolingen

Også udskolingen mærker den positive udvikling, skolen er inde i.  Vores 9. klasser kom ud med det bedste resultat skolen har oplevet i mange år

”Vi har haft en problem med, at forældrene var meget usikre på udskolingen, og derfor har mange taget deres elever ud af skolen, når vi nåede til 7. kl. Den tendens vender nu, og vi arbejder for at styrke denne udvikling.”, fortæller Lene.

Skolen har fra i år valgt at rykke 6. klasserne over på udskolingen, og arbejder med at styrke overgangen fra 5. til 6. kl. ved at skabe forløb, hvor 5. klasserne har venskabsklasser i udskolingen, og hvor forældrene inviteres med over i flere omgange, sådan at de måde møder nogle af de ældre elever og ser undervisningsmiljøerne derover.

Brug Folkeskolen glæder sig sammen med Lene over skolens gode udvikling, og vi har allerede indledt et godt parløb med den nye leder.

Kommende skoleforældre kan allerede i næste uge opleve skolen og møde skolens nuværende børnehaveklasser og deres forældre til fællesarrangementet Mad og Musikfortælling  torsdag den 31.10. kl. 17-19.30. Se mere her

doritaayas