Må vi bede om en pose blandede folkeskoler, tak

fynsk-skole-blev-inspireret-af-bf-med-stor-succesBrug Folkeskolens seneste debatindlæg på Informations temaside om folkeskolen handler om det frie skolevalg.

Læs Bente Haugbøl og Katja Tang-Petersens synspunkter herunder.

Må vi bede om en pose blandede folkeskoler, tak

Folkeskolen bør ikke betragtes som en købmandsbutik, hvor elever og forældre kan agere forbrugere og med korslagte arme dømme “dur” eller “dur ikke”. Hos Brug Folkeskolen kan vi ikke se, at et fuldstændig frit skolevalg fører noget godt med sig

Af: Bente Haugbøl og Katja Tang-Petersen, formand og næstformand i Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Folkeskolen er en af vores vigtige fælles institutioner, og den er afhængig af, at forældre som borgere og ikke forbrugere tager ansvar og tænker fællesskab i højere grad end blot eget barns vinding, når det kommer til skolevalg.

Hos Brug Folkeskolen kan vi derfor ikke se, at et fuldstændig frit skolevalg fører noget godt med sig. Det giver selvfølgelig forældre en valgmulighed, et alternativ eller en nødudgang, om man vil. Og det kan i nogle situationer være godt at have i baghånden, hvis særlige omstændigheder gør, at én skole passer bedre til et barn frem for en anden.

Men bliver der først frit valg på alle skolehylder, risikerer vi en situation, hvor samfundet er opdelt i både A-, B- og C-hold. Det var også beskeden fra OECD, som tidligere i år advarede alle medlemslande mod at øge det frie valg til forældre. Det skaber social segregering, fortæller resultaterne. Samme billede tegner sig, når man kaster blikket over Øresund, hvor Sverige siden 1990’erne har haft frit skolevalg. Her har en kombination af forældres skolevalg og en befolkning, der boligmæssigt er blevet mere opdelt, ført til, at de forskellige skoler i dag rummer elever med ensartet baggrund. Den socioøkonomiske top er skilt fra bunden med store fald i elevernes faglige præstationer til følge.

Det kan også blive konsekvensen i Danmark, eftersom et flertal på Christiansborg i år gjorde loven om frit skolevalg permanent.

Vi frygter, at et helt frit valg ikke bare er farligt for folkeskolen som helhed. For enkelte folkeskoler kan det være direkte katastrofalt. I hvert fald hvis man ikke sideløbende med ambitionerne om valgfrihed udtænker en politisk plan, der kommer segregeringsproblematikken i forkøbet. Frit skolevalg kræver bæredygtige distrikter, så man undgår, at nogle skoler fravælges, fordi de dækker et område, hvor socioøkonomiske problemer dominerer. Det er nødvendigt, hvis vi skal have velfungerende skoler med faglighed, tryghed og et socialt kammeratskab på skinner.

Der er altså både skole-, social- og boligpolitiske hensyn at tage.

Frit valg under politisk kontrollerede forhold kan man måske kalde det, der bør være løsningen. En nødbremse, som det er muligt at trække i, hvis frit valg fører til, at nogle skoler må løfte en urimelig stor faglig byrde, eller socialt udsatte elever ender som dem, de andre ikke må lege med.

Stolene i klasseværelserne skal rumme en blandet børneflok. Når vi synes det, så er det fordi, det giver den bedst mulige skolegang for alle elever. Forskning viser, at en varieret sammensætning skaber resultater både socialt og fagligt. De stærke børn i en skoleklasse trækker de elever op, som må kæmpe lidt ekstra med skolearbejdet. Og det vel at mærke uden, at den afsmittende effekt går ud over hverken karakterbog eller karrieremuligheder hos klassetoppen.

Hvis vi frit kan gå på indkøb i skolebutikken, går vi glip af dette faglige løft af socialt udsatte elever. Og samtidig forsvinder folkeskolens rolle som vigtigt socialt omdrejningspunkt i et kvarter. Den fordel, der er ved at have en lokal distriktsskole, hvor børnene bor dør om dør og let kan følges fra skole, og hvor forældrene kan hilse på hinanden i Netto-køen, går af fløjten, hvis eleverne på en skole kommer fra forskellige bydele.

Ville det ikke være bedre, hvis tiltroen til folkeskolen og dens evne til at tage vare på alles børn kom tilbage?