Michala, forælder på Lergravsparkens Skole

Michala er mor til et barn på Lergravsparkens Skole på Amager. For hende var folkeskolen et naturligt valg.

“Jeg synes, folkeskolen bidrager med lige og gode læringsmuligheder for alle.”

Michala har valgt folkeskolen til sin søn, så han har mulighed for at lære om mangfoldighed og møde kammerater i nærområdet i det daglige læringsmiljø.

Derudover har Michala selv haft et meget positivt folkeskoleforløb som barn og ung.

Hvilke faktorer vil du nævne som positive i forbindelse med din søns skolegang?

“At han har fået differentieret undervisning fx i læsegrupper, samt at han har knyttet venskaber med drenge og piger fra andre kulturer. Det, synes jeg, er vigtigt, da vi også selv kommer fra en anden kultur.”

Dette interview er lavet i forbindelse med Brug Folkeskolens plakatkampagne i 2011.