Netværk førte til exit fra privatskoleklubben

Mød to mødre, der begge traf folkeskolevalget – godt hjulpet på vej af forældreforeningen Brug Folkeskolen.

For de fleste forældre er det en stor beslutning at vælge skole på sit barns vegne.

Det kan koste både søvnløse nætter, lange plus- og minuslister og et opgør mellem fornuft, idealisme og bekymringer. Særligt hvis dårlige rygter om den lokale skole har fået overtaget. Sådan er det flere steder i København.

Planer om privatskole lige fra fødslen
Mikkel første skoledag i gymnastiksalen på Blågård Skole.

Mikkel første skoledag i gymnastiksalen på Blågård Skole.

”Da vi fik Mikkel, skrev vi ham op til Ingrid Jespersens Gymnasieskole på Østerbro, fordi vi havde indtryk af, at skolerne på Nørrebro overhovedet ikke fungerede”, fortæller Janne Schnipper, som for første gang stod med skolevalget for 7 år siden, da sønnen Mikkel skulle starte i 0. klasse.

Katrine Johnsen, mor til Sigurd, har lignende historie. Hun var igennem skoleindskrivningen for halvandet år siden, og først til allersidst blev der vendt op og ned på planerne om, at hendes søn skulle gå den private skolevej.

”Jeg har selv gået på privatskole som barn og havde en rigtig god skoletid. Sigurds far havde gået i folkeskolen, men havde omvendt ikke været glad for det. De oplevelser medvirkede til, at vi var enige om at skrive Sigurd op til alle privatskoler, lilleskoler og friskoler i området”.

Dialog og oplysning virker

Det er forældre som Janne og Katrine, som forældreforeningen Brug Folkeskolen siden stiftelsen i 2003 har arbejdet for at komme i dialog med. Målet har været at få flere til at træffe et lokalt skolevalg gennem forskellige former for oplysningsarbejde – og det har virket.

”Hvis det ikke var for Brug Folkeskolen, så havde Sigurd nok ikke gået på Blågård Skole i dag”, siger Katrine, som blev mere og mere i tvivl om privatskole-planerne, jo nærmere skolestarten kom.

”Jeg kunne mærke, at jeg gik og blev irriteret på mig selv. Jeg synes jo i bund og grund, at det er vigtigt at støtte op om folkeskolen – særligt på Nørrebro, hvor der bor så mange forskellige typer af mennesker. Her er det vigtigt, at vi mødes og kommer i dialog. Jeg synes, at jeg skyldte Sigurd at undersøge tingene ordentligt. Det er jo en beslutning, der kommer til at præge ham resten af livet”.

Møde i børnehaven gjorde forskellen
Katrine med sønnen SIgurd og Sigurds far på vej til første skoledag august 2012.

Katrine med sønnen SIgurd og Sigurds far på vej til første skoledag august 2012.

Et møde i børnehaven endte med at give afklaring. Her mødte Katrine forældre fra Brug Folkeskolen, som selv havde børn på Blågård Skole. 12 forældre fra børnehaven endte efterfølgende med at vælge folkeskolen. Heriblandt Katrine.

”En ting, der var vigtig for mig, var at få svar på, hvordan konflikter håndteres. Ofte fik man det svar fra skoler, at der slet ingen problemer var. Og det ser jeg som et ret stort problem, for selvfølgelig er der det. Det bliver man nødt til at anerkende. Her mødte jeg til gengæld en åbenhed fra forældrenes side omkring, at der er udfordringer på Blågård Skole, og jeg fik samtidig svar på, hvordan der bliver taget hånd om dem fra skolens side”.

For Janne Schnipper var mødet med Brug Folkeskolen også en øjenåbner. Troen på folkeskolen var der allerede, men det var bekymringen for, at hendes barn skulle ende som et projekt også.

”Og sådan ville det jo blive, hvis han var den eneste”, forklarer hun med henvisning til, at etnisk danske forældre i den periode flygtede fra bydelens skoler.

”Vi fik dog kontakt til nogle andre forældre i børnehaven, der havde det ligesom os. Herigennem hørte vi om Brug Folkeskolen og fandt ud af, at der rent faktisk var en hel masse, som havde samlet sig og gjort det, vi havde snakket om, at vi manglede. Og så var valget klart. Vi meldte os ud af privatskoleklubben”.

En følelse af at høre hjemme

For begge mødre har det været afgørende at få skabt kontakt til andre forældre i samme situation. Det har gjort både valget af skole og springet væk fra børnehaven en hel del lettere.

”Jeg er super glad for, at vi valgte, som vi gjorde. Op til skolestart var der forskellige arrangementer, hvor børn og forældre mødte hinanden. Og Sigurd var med i et forsøg, hvor de børnehavebørn, som skulle starte efter sommerferien, hver mandag havde en dag sammen med skolens 0. klasser. Alt det var med til at sikre, at tilliden til skolen allerede var etableret, inden han startede”, fortæller Katrine.

Samtidig har valget af den lokale distriktsskole betydet, at både Janne og Katrine og ikke mindst deres sønner har fået en større bid af det kvarter, de er en del af.

Janne og Mikkel i dag.

Janne og Mikkel i dag.

”At Mikkel startede på Blågård Skole har helt klart gjort, at det blev hans ”hood”. Han kendte ansigterne på dem, han mødte på gaden, legepladsen og biblioteket. Han vidste, hvor de boede og hørte til. Og måske vigtigst af alt, så var han også klar over, hvem han skulle holde sig fra. Det gav en stor tryghed.”

”Det er ikke et rosenrødt billede og kun fryd og gammen. Det tror jeg ikke, det er på nogen skoler. Men det afføder noget positivt. Man hører til i området på en helt anden måde – og det giver bare så meget”, siger Janne.

Behov for Brug Folkeskolen – også i fremtiden

Hun og familien er i dag flyttet på landet, og Mikkel er startet i en ny folkeskole, hvor man ligesom i København kæmper med det problem, at flere forældre søger mod privatskolerne.

Tilbage på Nørrebro er Katrine klar til at tage den kamp op. Efter oplevelserne med sit eget skolevalg har hun valgt at blive en del af Brug Folkeskolens bestyrelse og arbejder nu aktivt på, at flere i fremtiden får kendskab til deres lokale distriktsskole – og måske samme aha-oplevelse, som hun selv gjorde.

ene klasse

Sigurd og Katrines årgang, august 2012 Blågård Skole. Første skoledag.

Sigurd og Katrines årgang, august 2012 Blågård Skole. Første skoledag.

 Af Mette Jensen.