Ny bevilling til Brug Folkeskolen

Brug Folkeskolen har fået 300.000 af Københavns Kommune.

Forældreforeningen Brug Folkeskolen har, efter fredagens forhandlinger i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune om overførselsmidler fra 2011, modtaget 300.000 kr i en midlertidig bevilling.

Brug Folkeskolen modtager i forvejen et årligt tilskud fra Københavns Kommune, mens vores midler fra Egmont Fonden og Integrationsministeriet er udløbet den 1.3. 2012. Det har betydet, at vores medarbejder fra Bispebjerg har måttet stoppe, og projektets tre øvrige medarbejdere er gået på nedsat tid.

Tak til BUU

Derfor betyder de 300.000 kr rigtigt meget for at fastholde kontinuiteten i foreningens arbejde, og vi siger mange tak til de politikere, der har kæmpet for vores sag.

Vi fortsætter med fundraisingen, så vi kan fortsætte ud over 2012.

Vi er også glade for, at 10 folkeskoler har fået midler til renovering, og at Rådmandsgade Skole skal være madskole.