Bidragsydere

Brug Folkeskolen er pt. støttet af Københavns Kommune.

Forældrene er i centrum i det nuværende projekt

Arbejdet med at rekruttere elever til folkeskolen er en vigtig del af det nye projekt. Derudover er formålet at indsamle erfaringer og udvikle metoder til at styrke fællesskabet og forståelsen mellem forældrene i skolerne. Der skal bl.a. udarbejdes en form for drejebog med konkrete aktiviteter, som kan arrangeres uden brug af for mange ressourcer, da forældre med mindre børn ofte lever et travlt liv.

Der kan være mange barrierer for at få skabt venskaber på tværs i klasserne. Det kan være sproget, tilbageholdenhed eller travlhed. Vi vil sætte fokus på, at forældre og børn skal have nogle fede oplevelser sammen. Projektets medarbejdere skal hjælpe disse aktiviteter i gang og komme med gode ideer, men det er vigtigt, at det er forældrenes aktiviteter. Formålet er at lære hinanden at kende og styrke fællesskaberne og derved sikre, at forældre og børn arbejder sammen om at løse de små og store udfordringer, som hverdagen i folkeskolen byder på.

Tidligere bevillinger

Fra 2009-2012 modtog Brug Folkeskolen også støtte fra det tidligere Integrationsministeriet samt Egmont Fonden.

Læs vores rapport for den treårige projektperiode HER, samt bilag til rapporten HER.