Skoler i udsatte byområder

Skoler beliggende i udsatte områder er kendetegnet ved at have mange elever med socioøkonomisk svag hjemmebaggrund og etnisk minoritetsbaggrund. Disse skoler løfter særlige opgaver, som andre skoler ikke i samme grad skal håndtere. 

De særlige opgaver, som kræver tid og som stiller krav til lærernes og pædagogernes kompetencer, er:

  • Ekstra opgaver i forhold til faglighed. Flere børn kommer fra hjem præget af utryghed, konflikter, misbrug, økonomisk usikkerhed og traumer hos forældrene. Derfor er relationen mellem lærer og elev ekstra vigtig. Mange af eleverne har et fattigt sprog og en lille begrebsverden. Det betyder, at personalet på skoler i et udsat område spiller en større rolle i forhold til at udvikle børnenes sprog og begreber, end skoler med en anden elevsammensætning. 
  • Anderledes forældresamarbejde. Mange forældre på skoler i udsatte områder skal støttes i at bakke op om deres børns skolegang, og hvilket ansvar de har i samarbejdet med skolen. De møder ikke op til forældremøder, læser ikke Aula og hjælper ikke med lektierne derhjemme. Lærerne må holde møder med forældrene for at sikre, at kommunikationen og samarbejdet lykkes. Forældresamarbejdet på skoler i udsatte områder stiller store krav til lærerne og pædagogerne. 
  • Specielle opgaver i forhold til hverdagens konflikter. På en mangfoldig skole, hvor børnenes familiebaggrund har rødder i mange forskellige lande og kulturer, er det særligt vigtigt at acceptere hinandens forskelligheder. Blandt børn med etnisk minoritetsbaggrund kan der desuden være racisme mellem grupperne. Personalet på skoler med særligt udfordrende rammebetingelser har ekstra opgaver med at indarbejde sociale normer, mindske vold og udvikle et respektfuldt sprog. 
  • Påvirkning af skolens elevsammensætning. Skolerne i de udsatte områder har ofte et dårligt omdømme, og derfor er det en opgave for skolens ledelse proaktivt at kommunikere de gode historier og lave en aktiv og tidskrævende rekrutteringsindsats for at få de ressourcestærke forældre til at vælge deres skole. Der er ekstra opgaver i forbindelse med et udvidet samarbejde med børnehaverne i området, hvor skoleledere og Brug Folkeskolens forældreambassadører deltager i forældremøder. Det er også en større opgave på skoler i udsatte områder at arbejde for at eleverne ikke skifter skole. Mange børn fra socioøkonomisk stærke familier skifter fra en skole i et udsat område til en skole i et homogent ressourcestærkt område. Udsivningen er højere på skoler i udsatte områder, som i forvejen mister mange af de familier med en stærk socioøkonomisk baggrund, som er vigtig for at skabe rammer for en positiv kammeratskabseffekt for alle børn i en klasse.