Bliv forældreambassadør
Har du selv børn på den lokale folkeskole, er du den allerbedste ambassadør, når det handler om at få andre til at forstå, hvor god skolen faktisk er. Du kender skolen og kan med stor troværdighed være med til at afmontere de fordomme, nogle går rundt med.
Som forældreambassadør arbejder du sammen med andre forældre med det formål, at flere vælger den lokale folkeskole – og at færre skifter skole undervejs.
- Gå sammen om aktiviteter og fællesskaber på skolen.
- Vær talerør for skolen ved arrangementer i lokalområdet.
- Hold møder på legepladser i forskellige boligområder.
- Besøg børnehaven og få en snak med forældre til kommende skolebørn.
I Brug Folkeskolen står vi klar til at bakke op og vejlede, så I bliver godt klædt på til at tage initiativ til og drive aktiviteter og fællesskaber.