Få hjælp til at live-streame

For at hjælpe folkeskolerne er Brug Folkeskolen gået LIVE! – og vi kan også hjælpe din folkeskole! 

I vores eget lille TV studie kan vi nu (digitalt) invitere gæster i studiet og streame udsendelser med multi-kamera på div. platforme. 

Vi kan f.eks. holde infomøde for skolens nye forældre og vise jeres KKFO frem til de nye skolebørn, alt imens vi tager imod og besvarer spørgsmål i chatten fra forældrene. 

Og det fine er: 

• det er let for skolerne at deltage i live streamen / udsendelsen (man klikker bare på et link og så er man i studiet). – vi styrer alt det tekniske! 

• alle kan deltage i mødet – også fra mobilen i haven. 

• dem som sidder i mødet, kan let dele og invitere andre relevante seere ind til mødet.

• dem som ikke nåede mødet, kan se det på video bagefter.

• det er gratis.

Vil du hjælpe din folkeskole med at nå ud til flere? – så send en email til allan@brugfolkeskolen. dk

Generalforsamling 27. april

Vi afholder vores årlige generalforsamling mandag den 27. april 2020 kl. 19-21. Den afholdes online via Zoom. Der kommer et link her på siden, som skal anvendes ved deltagelse. Alle er velkomne til at deltage.

Dagsorden er:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Valg af stemmetællere
4. Formandens årsberetning
5. Årsregnskab
6. Budget for næste år fremlægges til godkendelse
7. Indkomne forslag
8. Forslag til vedtægtsændringer
10. Valg af bestyrelse og suppleanter
11. Valg af revisorer
12. Eventuelt

Pressemeddelelse

GO´ STIL VOKSER I SYDHAVNEN

Fra uge 4 vil du bemærke noget, når du bevæger sig rundt i Sydhavnen. Kassedamen gi´r en high-five, kioskmanden spørger om du er glad i dag, metroarbejderne vinker fra byggepladsen og din nabo gi´r et kram. Det er GO´ STIL, som vi giver videre til hinanden. 

Det er os – børn og forældre fra Ellebjerg Skole – der har fået ideen til kampagnen DET ER GO´ STIL og budskabet er, at GO´ STIL starter med os selv.

GO´ STIL er at være søde ved hinanden, grine og være os selv, når vi er sammen. At vi synes forskellighed er fedt, og at vi bliver klogere af at lytte til andres perspektiver. Og den gode stil vil sprede sig fra skolen og ud i hele bydelen. Blandt andet med hjælp fra Movia og Umove, som har stillet busser på rute 9A til rådighed for kampagnen, som er pyntet med og i GO´ STIL af os fra Ellebjerg Skole. 

GO´ STIL er noget, vi GØR sammen. Det er de positive handlinger, der giver os lyst til fællesskab og hjælpsomhed. Derfor vil der blandt andet være forældredrevet morgencafé på Ellebjerg Skole hele uge 4. Lærerne og pædagogerne på både fritidshjem og klub vil lave masser af GO´ STIL-aktiviteter sammen med børnene.

DU har selvfølgelig også mulighed for at tilslutte dig den gode stil i Sydhavnen – og måske tage den med ud i andre dele af København. Onsdag den 22. januar kl. 15.30 er der fernisering på vores GO´ STIL-kunstværk, som skal hænge på Metrohegnet på Mozarts Plads, og her kan du fra Udsigtsposten på Metropladsen betro bydelen dit GO´ STIL-udsagn i vores hjemmebyggede kæmpemegafon. 

Hvad: Fernisering på GO´ STIL-kunstværk på Metrohegnet i forbindelse med kampagnen DET ER GO´ STIL, som starter i uge 4

Hvor: Mozarts Plads, ved Udsigtstårnet på Metrohegnet 

Hvornår: Onsdag den 22. januar kl. 15.30 – 16.30

Hvem: Hele bydelen er inviteret

Arrangør: Trivselsforældrene på Ellebjerg Skole

Kampagnen er støttet af Kgs. Enghave Lokaludvalg, Børne- og Ungdomsforvaltningen i København og Forældreforeningen Brug Folkeskolen